Mad & Drikke
Her får du Stockholms bedste pizza
Tynd, tyk, uden tomatsauce eller vegansk – uanset hvilken slags pizza, du foretrækker, så findes der et sted med, der bager pizzaer præcist, som du gerne vil have dem. I de seneste år er pizzatrenden vokset og derfor er udbuddet af rigtigt gode pizzasteder blevet endnu større.
Her er de 7 bedste pizzasteder i Stockholm:

Pizzaerne på Meno Male kan fås glutenfrie til en ekstrapris på 15 SEK. Foto: Meno Male

Pizzaeufori flere steder i Stockholm
Lige siden Meno Male åbnede, har pizzainteresserede valfartet hertil fra hele Stockholm for at få et stykke pizza. Samtlige pizzaer laves af koldhævet dej, som er klar efter 90 sekunder i den 450 grader varme ovn. Selvfølgelig kan pizzaen også fås glutenfri for en ekstrapris på 15 SEK. Førstegangsbesøgende skal prøve ”Meno Male” med fior di latte, parmaskinke og bøffelmozzarella. Gå derefter videre til ”Nduja” med røget mozzarella, stærk nduja-salami og trøffelsalami, og arbejd dig gennem menuen. Meno Male findes flere steder rundt om i Stockholm. Men vi fortrækker lokalet på Kungsholmen. Et godt tip: Her serveres flere fantastiske pizzaer også til frokosten til en mere fordelagtig pris på 119 SEK.
Meno Male
Hantverkargatan 14, Stockholm
Vis på kort
Åbningstider: Man.-fre.: 11.00-22.00, lør. & søn.: 12.00-22.00

Udbuddet af både pizzaer og øl opdateredes hele tiden på Omnipollos hatt.

Pizza og håndværksøl på fad
Et af Stockholms farvegladeste og bedste pizzasteder med et imponerende udbud af øl. Med sin placering på Södermalm bages pizzaerne på Omnipollos hatt med surdej i en mundformet pizzaovn. Resultatet er pizzaer med lette, luftige og sprøde kanter og med interessante smagskombinationer. Her kan ikke bestilles bord, så forsøg at komme tidligt eller sent, hvis du ikke har tålmodighed til at vente lidt tid på en siddeplads. Her er i øvrigt et varieret udbud af øl, oftest af mærket Omnipollo. Hvis du ikke kan bestemme dig, kan du rådføre dig med personalet bag baren; de har altid styr på både pizzaerne og udbuddet af øl. Et godt tip: I de varme sommermåneder er der ikke noget, der slukker tørsten som en øl med skum på toppen.
Omnipollos hatt

Friskbagt pizza på Pizza Popolo.

Napolitansk pizza på hjul
Pizza Popolo er madtrucken for pizzaentusiaster. Hvad siger du til træovnbagte pizzaer med napolitansk touch lavet af råvarer, som er importeret direkte fra Italien? Disse gode pizzaer, der hurtigt får ben at gå på, med deres lette og luftige kanter, fantastiske tomatsovs og herlig mozzarella bages i træovnen inde i trucken. Den, der foretrækker sin pizza uden kød, kan med fordel vælge ”Contadina” med artiskokhjerter, oliven og rucolacrème. Eller fokuser på ”Tartufo”, som fås med store skiver trøffelsalami. Værd at vide er, at Pizza Popolo også kan bestilles til arrangementer i Stockholm. Og hvilket arrangement bliver ikke bedre af rygende varme pizzaer?
Pizza Popolo
Står på forskellige steder rundt om i Stockholm. Besøg hittatrucken.se, eller følg dem på Instagram: instagram.com/pizzapopolo/ for at se ugens køreplan.
Vis på kort

Taverna Brillos pizza med løjerogn er en klar stjerne på Stockholms pizzahimmel.

Italiensk luksus ved Stureplan
Taverna Brillo emmer af Italien både i sin indretning og menu samt sine kontinentale åbningstider. Men hvad mange forbinder med denne perle på Stureplan, er en tynd, sprød pizza med svensk præsteost, crème fraiche og løjerogn. Vi kan garantere, at den er lige så instagramvenlig som velsmagende. Her kan pizzaelskeren tage venner og familie med, som ikke er lige så pizzainteresserede, fordi menuen indeholder også andre klassiske italienske retter. Ud over at være en utrolig hyggelig italiensk restaurant er Taverna Brillo også et hyggeligt mødested med masser af kunst og musik. Hver uge spiller forskellige DJ's, og stemningen er altid i top, specielt i weekenderne.
Taverna Brillo
Sturegatan 6, Stockholm
Vis på kort
Åbningstider: Man.-tir.: 07.00-23.00, ons.-tor.: 07.00-24.00, fre.: 07.00-02.00, lør.: 11.30-02.00, søn.: 11.30-23.00.

På Pazzi er der pizza for enhver. Foto: Pazzi

Fantastisk vegansk pizza
Hvis man tror, det er umuligt at nyde en vellavet pizza som veganer, kan man godt tro om igen. På Pazzi er der altid en separat menu med vellavede veganske pizzaer. Favoritten Vegan Funghi serveres med vegansk ost, ristede champignoner og vegansk bacon. Selvom man ikke er veganer, kan selvfølgelig godt nyde pizzaer af samme høje kvalitet. Vil man virkelig gerne spise pizza hele aftenen, afslutter man aftenen med desserten Nutella. En pizza med nutella, banan, hindbær og fløde.
Pazzi

På 800 grader spiller råvarerne hovedrollen. Foto: 800 grader

Lille udbud af høj kvalitet
I pizzaovnen bages der pizzaer komponeret af to kokke, som mødte hinanden, da de begge deltog i konkurrencen om at blive Sveriges mesterkok. Det røber lidt om kvaliteten af det, der serveres. Her er råvarerne i fokus på menuen, som indeholder færre pizzaer, end gæsterne måske er vant til. Nyheden er, at 800 grader findes to steder i Stockholm. Dels i Vasastan (Sigtunagatan 7), men også på Södermalm (Kocksgatan 3). På den sidstnævnte adresse kan de sultne smutte forbi sådan lidt new yorker-agtigt og bestille et enkelt stykke pizza for bare 40 SEK. Eller også tager man sine nærmeste med og deler en stor familiepizza, der kan mætte 3-4 personer.
800 grader
Sigtunagatan 17, Stockholm
Vis på kort
Åbningstider: Man.-søn.: 17.00-22.00 (Sigtunagatan), Tir.-tor. & søn.: 12.00-21.00, fre. & lør.; 12.00-23.00 (Kocksgatan)

Giro har været på listen over de verdens bedste Italienske restauranter 4 år i træk.

Prisbelønnet i centrum
Lige ved det hippe Hotell Clara ligger det anmelderroste Giro. I 2020 sneg Giro sig igen ind på listen over verdens bedste italienske restauranter, som udpeges af Gambero Rosso. Det gør Giro til det eneste pizzeria i Sverige, som har haft den ære at komme på listen fire år i træk. Måske på grund af det tætte samarbejde med det traditionsrige pizzeria Da Michele har Giro fået sin succes. De har i hvert fald styr på, hvordan en god napolitansk pizza skal smage.
Giro
Sveavägen 46, Stockholm
Vis på kort
Åbningstider: Man.-tor.: 11.30-22.00, fre.: 11.30-23.00, lør.: 12.00-23.00, søn.: 14.00-22.00.
Publiceret: 18 februar, 2020
Book flybillet
Brug dine point
Fra20 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE